• Til minde for vores små aftenstjerner
  • Text 2
  • Text 3

Find os på:

Aftenstjerner – et nyt univers til dig, der har mistet i graviditeten

Mit navn er Stine og jeg har skabt Aftenstjerner og Barnets Bog som et redskab til dig, der har mistet et spædbarn, og til minde om de smukke aftenstjerner på himlen.

Skrevet af

Stine Rathcke

Kære du – velkommen til Aftenstjerner

Mit navn er Stine og jeg har skabt Aftenstjerner og Barnets Bog som et redskab til dig, der har mistet et spædbarn, og til minde om de smukke aftenstjerner på himlen.

I 2020 mistede jeg og min mand vores ufødte søn, Lasse halvvejs i graviditeten (læs hele min historie her). Midt i sorgen blev det vigtigt for mig at skrive og give plads til minderne, billederne, tankerne og følelserne – og jeg oplevede at det gav mig også en vis ro i en meget kaotisk tid.

Idéen om at skabe Barnets Bog kommer fra et ønske om at give denne erfaring videre. Et ønske om at hjælpe andre, som står midt i sorgen over at miste sit spædbarn under eller efter graviditeten.

Bogen er også til dig

Om du har mistet under graviditeten eller gået til termin og mistet dit barn efter fødslen, så er der en fællesnævner i disse historier – disse børn har været her, de har gjort indtryk og sat dybe spor og aftryk. De vil altid være elsket og altid være en del af vores liv og vores historie.

Dit barn har sat et aftryk i dig og i verden – og derfor er det så vigtigt at mindes og tale om, så der bliver plads til både sorgen og kærligheden til de børn vi har mistet.

Bogen er designet til at kunne rumme lige præcis din situation – uanset hvordan du har mistet, og om du har mistet før eller efter termin – i eller uden for maven. Men den kan også rumme alle familietyper – uanset om du er mor eller far – og om dit barn har én eller flere forældre.

 

Dialog og nye samtaler

Med bogen vil jeg gerne give en plads til fortællingen om vores mistede børn. Selvom deres liv blev alt for kort, så har det sat dybe spor i vores liv og dermed i verden.

Jeg håber bogen kan være med til at skabe dialog og nye samtaler – hvis bogen ligger fremme derhjemme, kan det gøre det nemmere for pårørende eller for forældrene, at indlede en snak om det mistede barn. Og ikke kun om sorgen og tabet – men også om alle de smukke minder, som ofte også ligger gemt i historierne om vores børn.


Om navnet; Aftenstjerner

Til vores søns begravelse spillede vi hans “godnatsang”, som vi havde sunget gennem graviditeten, lige indtil han blev født alt for tidligt. Godnatsangen var “Nu er jord og himmel stille”, og under graviditeten havde sangens tekst én betydning, men under begravelsen fik den pludselig ny mening. Særligt de sidste linjer i sangen, fik en helt ny ordlyd for os og vores lille aftenstjerne på himlen.

 I det høje lyse fjerne

mødes sangen mild og klar

med den første aftenstjerne

som et kærligt smil til svar

Derfor blev Aftenstjerner det naturlige navn til bogen; unikke stjerner, der blinker ned til os fra nattehimlen – evigt tilstedeværende i vores hjerter og vores historie.

Stine Rathcke

Tak fordi du læser med

Mit navn er Stine og jeg er personen bag “Aftenstjerner” universet. 

Da min mand og jeg mistede vores søn halvvejs igennem graviditeten, manglede jeg et redskab til at bearbejde min sorg. 

Ideen bag projektet og Barnets Bog er udover at være et sorgredskab, også at være et format der kan være med til at bryde det tabu, som mange oplever ift. at kunne fortælle om deres mistet børn. Det er så vigtigt, at vi taler om vores børn.

Læs hele historien

Måske du også vil læse